Menneskerettigheder i Honduras - En vinkel fra MAKs partnerorganisation COMUTRAH

Baggrund om situationen i Honduras

Den 28. juni 2009 blev Honduras’ demokratisk valgte præsident Manuel Zelaya afsat ved et statskup. En militær overgangsregering blev indsat i hans sted, og gennemførte i november 2009 et allerede skemalagt præsidentvalg, hvor den konservative Porfirio (Pepe) Lobo fra Det Nationale Parti blev valgt. Valget fandt sted i en kontekst af grove menneskerettighedsovertrædelser og undertrykkelse af oppositionen, som derfor boycottede valget. Siden kuppet er volden eksploderet i Honduras, og menneskerettighederne er under stærkt pres. I 2012 blev der myrdet 91 indbyggere pr. 100.000, hvilket gør Honduras til verdens mest voldsramte land. Arbejdsløsheden er alarmerende høj. Narkokriminaliteten er stigende. Den faglige organisering er truet, fordi lovgivningen, gennemført af præsident Lobo, har forringet arbejdstagernes ret til at organisere sig. Til november går honduranerne til valg igen. Den afsatte præsident Zelayas kone Xiomara Castro fra partiet Libre, der udsprang af modstanden mod kuppet, er favorit til at vinde valget.

Af Christa Jacobsen

Statskuppet, der i 2009 førte til afsættelsen af præsident Manuel Zelaya, har haft alvorlige konsekvenser for den i forvejen skrøbelige menneskerettighedssituation i Honduras. I det følgende kan du få et indblik i situationen i Honduras set gennem øjnene af den honduranske aktivist Fabia Gutiérrez. Fabia er forkvinde i kvinderettighedsorganisationen COMUTRAH (Colectivo de Mujeres Trabajadores de Honduras), som er Mellemamerika Komiteens partnerorganisation. Tidligere har hun været formand for fagforbundet FESISTRADEH og organisationssekretær i landsorganisationen CUTH. Før det arbejdede hun mange år som fabriksarbejder og var med til at danne Honduras’ allerførste fagforening for tekstilarbejdere. Hun modtog i 2007 LO’s solidaritetspris for sin mangeårige kamp for faglige rettigheder i Honduras.

Hvordan vil du beskrive menneskerettighedssituationen i Honduras?

Det er en situation af konstant overtrædelse af menneskerettighederne. Det skyldes den konstante overtrædelse af lovene, og det blev forværret med kuppet.

Hvordan vil du beskrive situationen i Honduras? Vil du betegne det som en konflikt? Hvilke parter er konflikten imellem?

Der er en konflikt mellem magter. Lederne af dette land består af nogle få familier, som konstant bekriger hinanden. Det er meget mere markant nu, hvor Det Nationale Parti er ved magten. De er altid diktatoriske og yderst krænkende af ytringsfriheden.

Hvad mener du udløste den voldskrise, som I gennemlever i Honduras lige nu?

Jeg tror at det skyldes, at vi lever i et grundlovsstridigt land, og at der er virkelig megen social splittelse, som blev forværret på grund af kuppet. Det var kuppet, der forværrede denne krisesituation, som vi gennemlever i Honduras.

Læs Mellemamerika Komiteens pressemeddelse: Unge mellemamerikanere svarer igen mod volden

Hvad er ifølge dig de mest alvorlige problemer i Honduras, og hvem bærer ansvaret for disse problemer?

I COMUTRAH mener vi, at de mest alvorlige problemer i Honduras er usikkerhed, vold, narkotrafik og ekstrem fattigdom. Og dem, der bærer det direkte ansvar, er regeringen. De personer, der historisk har regeret dette land.

Er det din opfattelse, at menneskerettighedskrænkelserne er eskaleret efter kuppet?

Uden tvivl. Menneskerettighederne er altid blevet overtrådt, men det blev slemt forværret efter kuppet. Det er virkelig en tilstand af splittelse, og honduranernes menneskerettigheder krænkes på systematisk vis.

Hvad er din holdning til regeringens sandhedskommission (la Comisión de la Verdad y la Reconciliación)? Har den gjort en forskel for menneskerettighederne i Honduras?

Nej, det mener jeg ikke, for sandheden er, at vi ikke kender den. Vi har kun hørt om den i medierne. Vi ved ikke, hvem dens medlemmer er. Vi ved ikke, hvordan de blev valgt, ej heller hvad de blev valgt til. Og derudover er det Lobo-regeringen, der vælger sine folk. De er hans kammerater, hans allierede. De vil derfor handle ud fra, hvad Lobo dikterer. Det er en diktatorisk regering.

Er det din opfattelse, at sandheden omkring kuppet og menneskerettighedsovertrædelserne er kommet frem?

Sandheden er, at den systematiske krænkelse af menneskerettighederne forværredes efter kuppet. Hver dag forværres den mere. En udmelding fra regeringen, om at de vil respektere menneskerettighederne, er ikke i sigte. Tværtimod. Der er nu mere undertrykkelse, mere krænkelse, og flere mord.

Synes du, det er vigtigt at sandheden kommer frem og at de, som har forårsaget konflikten, bliver holdt ansvarlige?

Vi, der er imod kuppet, mener, at mange personer burde ryge i fængsel, og at årsagen til kuppet bør afdækkes. Dem, der stod bag kuppet, bør betale med fængsel, for det var en ond handling og en forbrydelse mod honduranerne.  

Tror du at Lobo-regeringen har en direkte rolle i menneskerettighedsovertrædelserne?

Ja, selvfølgelig har den det. Regeringen og dens embedsmænd gennemfører dekreter og love, som krænker menneskerettighederne og respekten for menneskeheden. Og jeg bliver nødt til at fremhæve, at det er kvinderne, der har lidt mest.

Hvis du kunne fortælle din egen sandhed til en sandhedskommission, hvad ville du så fremhæve?

Jeg synes sandheden er – os der er imod kuppet synes – at kuppet var en forbrydelse. Gennem valget af den nye præsident har Honduras udviklet sig til en narkostat, og kuppet har sat landet noget nær 40 år tilbage. Den smule fremskridt, som landet havde gjort, er gået tabt. Alt, hvad vi havde opnået gennem organiseret, folkelig kamp, er gået tabt. En sandhedskommission burde efter min mening gå fra landsby til landsby, ud til kvinderne, til dem, som virkelig er blevet ramt. Vi har mærket effekten af arbejdsløsheden efter statskuppet. Mange kvinder er blevet myrdet efter kuppet. Mange mænd og kvinder er døde, og dør stadig på grund af kuppet. Jeg er sikker på, at der er mange uden for Honduras, som kender sandheden, fordi de har været her, og de har spurgt de rigtige mennesker. Der bør være en sandhedskommission, men den bør være reelt valgt af borgerne – af civilsamfundet – og ikke af oligarkiet, som den er nu.

Læs MAKKULTs artikel om civilsamfundets engagement: Kampen fortsætter - våbnet er kunst og kreativitet

Hvad skulle der til for, at du følte, at retfærdigheden var sket fyldest i forhold til kuppet og menneskerettighedskrænkelserne?

Det, der mangler, er, at de, der stod bag kuppet, rent faktisk kommer i fængsel. Der bør være en retssag og en mere demokratisk kongres, hvor man vælger de rigtige personer, for at de kan gøre tingene bedre, og for at de respekterer lovene. Vi ønsker at retfærdigheden sker fyldest, at der indsættes kvinder og mænd, som er i stand til at regere for folket, og som respekterer forfatningen og vores menneskerettigheder. For at honduranerne kan få et værdigt liv, har vi brug for værdige personer til at lede dette land.

Hvad tror du der skulle til for at der kom en ende på volden og menneskerettighedsovertrædelserne?

Det er nødvendigt med en demokratisk regering, en regering, som virkelig regerer for folket. Vi har brug for en holdningsændring hos honduranerne, for at de stopper med at vælge præsidenter fra det samme oligarki, som udnytter os. Vi har brug for, at regeringen – eller civilsamfundet – begynder at søge efter mekanismer til at uddanne folket, sådan så det – når næste valg kommer – vil vælge den rigtige præsident; en præsident som faktisk er folkets, og som kæmper for at Honduras kommer videre og bliver et land, hvor man arbejder for, at der ikke skal være så megen ulighed, fattigdom, arbejdsløshed, kriminalitet eller narkotrafik.

Interviewet er forberedt af Christa Jacobsen i forbindelse med igangværende specialeproces på Internationale Udviklingsstudier (Roskilde Universitet), og udført af Lærke Damsø-Jørgensen i Puerto Cortés i det nordvestlige Honduras den 31. januar 2013.