MAKKULT puster ud efter vellykket festival i Honduras

RealizArte; Det er navnet på den community-art festival som Mellemamerika Komiteens kulturgruppe, MAKKULT, var med til at organisere og udføre i Honduras i juli i år.

RealizArte kan oversættes som ”Realisér dig igennem kunst” eller ”Lad kunsten virke på dig og realisere dig”. Vi var otte Makkultere afsted. Sammen med 65 unge fra Honduras, Nicaragua og Guatemala fik vi mange glædelige og farverige ting til at ske i den mellemstore by Santa Rosa de Copán. Workshops, debatarrangement, arbejdssessioner, forestillinger og koncerter i byens offentlige rum. Alt sammen for at tale igen til den vold, der hver dag præger alle menneskers liv i Honduras og nabolandene i Mellemamerika. Det var intense dage, med aktivitet fra morgen til aften. Vi blev alle rigere, og alle blev vi endnu engang overbevist om at kunst virker – til at skabe nære relationer og dialog på tværs af forskelle; til at få øje på ligheder og lege kreativt med diversitet; til at skabe glæde og rum for udtryk og deltagelse; til at insistere på, at livet og glæden kan finde frem til og være med til at åbne vej for en bedre fremtid, når man lever i omgivelser der er præget af fattigdom, politiske og sociale krise, vold, bandekriminalitet.

Over 15 dage virkede vi alle sammen for at få kunsten til at realisere os – og dermed få kunstens effektringe til at spredes, i hvert individ der deltog, i lokalsamfundet der modtog workshops eller var med som publikum til koncerter, forestillinger og debat-arrangementer; Og også til de der fulgte med over Facebook, blog, hjemmeside, og senest over P1 Morgen.

Rul lidt længere ned på siden, og lad billeder og små tekster tage dig med tilbage til RealizArte, se hvad vi lavede helt konkret. Lad kunstens og glædens ringe sprede sig til dit sind; lad dig overbevise, og smid en kommentar på vores Facebook side hvis du har en mening, om hvad kunst kan (eller ikke kan).

Marlon Orrellana, leder af Teatro Altura, taler  med pressen

Realizarte fylder gaderne i Santa Rosa de Copan

Maskeworkshop med børn i barrio'en Mano a mano

Workshop med børn i barrio'en Mano a mano

Internt forum om community art

Internt forum

Radionómada, et community radio projekt for børn og unge, dækkede festivallen .

Peronia Adolescente viser deres teaterforestilling om minedrift

Econtrarte, EPRODEP, viser deres forestilling "Læs, flyv og elsk"

Jovi viser deres forestilling om Guatemalas historie

Sekuan viser forumteater om "vold i hjemmet"

Makkult deler ud af den danske sangskat - her rappes "Gi mig Danmark tilbage"

Teaterfremvisning i barrio Elder Romero

Ansigtsmaling inden comparsa

Comparsa -karnevalsdemonstration- i Santa Rosa