400.000 kr. til Matagalpa

Matagalpa-gruppen har for nyligt modtaget en bevilling på 400.000 kr. fra CISU til at fortsætte arbejdet med unge landmænd i Matagalpa-regionen og styrke samt udvide den agroøkologiske ungdomsbevægelse.

Siden den 1. marts har Matagalpa-gruppen været i fuld sving med at opstarte projektet, der inkluderer 400 unge, som især skal trænes i ungdomsorganisering og fortalervirksomhed for at styrke de unges stemme på landet.

Anne fra Matagalpa-gruppen har netop besøget projektet, partneren UNAG og de unge - og det står klart, at der efter to års pause er nok at komme i gang med.