MAK-Aarhus er med til årets Verdensspejlfestival

I Aarhus er festugen så småt skudt i gang – og i morgen åbnes årets Verdensspejlfestival i Ridehuset!

Mellemamerika Komiteen er med søndag aften med ”Uretfærdigt folkekøkken”. Konceptet er enkelt: Alle betaler det samme, men før du får din mad, skal du dreje på (u)lykkehjulet. Så afgør hjulet: Er du en af de få rige, som får masser af mad på tallerkenen, eller må du nøjes med ris og bønner? Du bliver muligvis uretfærdigt behandlet, men du støtter under alle omstændigheder MAK's gode arbejde.

Derudover er MAK med mandag under temaet ”Latinamerika på Hovedet”, hvor den står på pinata-workshop, filmvisning og koncert med Trio Somos.

Fredag er MAK klar igen med dilemma-tivoli, hvor problematikkerne omkring genmodificerede afgrøder og guldminedrift i Guatemala bliver taget op til overvejelse, og deltagerne bliver stillet overfor svære etiske dilemmaer.

Hele programmet kan ses på Verdensspejlfestivalens hjemmeside her

Vi glæder os til at se jer!