Rejsekoordinator til Nicaraguabrigaden 2018 søges!

En unik mulighed for at få erfaringer med frivillighed, solidaritetsarbejde og en spændende og udfordrende rejseform.

I begyndelsen af Februar 2018 sender Mellemamerika Komitéen 5-12 unge mennesker af sted til Nicaragua i Mellemamerika. I Nicaragua går gruppen først på sprogskole, hvorefter de skal ud at bo og arbejde med nicaraguanske bondefamilier, efterfølgende skal de bo i byen, hvor de laver projekter med en lokal organisation og indlogeres hos nicaraguanske byfamilier. 

Vi har brug for en koordinator, som kan fungere som planlægger, central kontaktperson undervejs, lave oversættelsesopgaver for gruppen når nødvendugt og ellers deltage på lige fod med de andre deltagere. Der er tale om en stilling, hvor der forventes en høj grad af ansvarlighed og indlevelse fra din side. I samarbejde med en baggrundsgruppe skal du desuden planlægge og deltage i forberedelsen for deltagerne i Danmark. Forberedelsen består af en grundig introduktion til Nicaragua, rejseformen, det frivillige arbejde og udfordringerne undervejs. Forberedelsen til turen starter med en weekends forberedelsesseminar i december samt et 14-dages højskoleophold i midten af januar.

Vi forventer at du:

-  har stort engagement og interesse i Latinamerika

-  kan tale ubesværet spansk

-  kan fungere i og samtidig være ansvarlig for en gruppe.

-  kan deltage i forberedelsesfasen fra ansættelsesdatoen 

Du får:

Flybillet, forsikring, kost og logi, vaccinationer til opholdet i Nicaragua i tre en halv måned. Med stillingen følger ingen løn, til gengæld er udfordringerne og oplevelserne store. Der vil dog i løbet af de tre en halv måned være en uges selvbetalt ferie. 

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt, send din ansøgning på e-mail til: makbrigade@gmail.com

Vi holder ansættelsessamtaler løbende

Du kan læse meget mere om Nicaraguabrigadens program her og læse mere om Mellemamerika på vores hjemmeside mellemamerika.dk,  eller kontakt Line (tidligere deltager 22 48 98 02) eller Ida (tidligere koordinator 50 50 73 55).