MAKs Mellemamerika

Dette er et arbejdspapir Mellemamerika Komiteen har under løbende revidering. 'MAKs Mellemamerika' sætter det politiske grundlag i dialog med den aktuelle situation i Mellemamerika.

 

Økonomisk verdensorden

Mellemamerika Komiteen arbejder imod den ulighed som den dominerende økonomiske verdensorden fastholder. I øjeblikket undergår den økonomiske verdensorden en forandring. Nye aktører kommer på banen, men vi ser, at den overordnede struktur stadig er gældende. Vi er opmærksomme på, hvilken betydning disse ændringer kan have for vores samarbejdspartnere og vil fortsat kæmpe for bedst mulige vilkår.

MAK er blandt flere noget uklar på, hvad der sker i øjeblikket, og hvad fremtiden vil bringe. Vi ser det derfor som vores opgave aktivt at afsøge nye alliancer. Her er vi for eksempel opmærksomme på ALBA og miljøbevægelser i Latinamerika. Samtidig medvirker denne situation til at vi løbende er opmærksomme, ikke bare på den politiske og økonomiske dagsorden i de lande vi arbejder i, men også internationalt.

Vi finder det problematisk, at dansk udviklingsbistand primært prioriteres ud fra modtagerlandes BNI, da det resulterer i, at vi indirekte medvirker til at fastholde økonomiske ulige lande i en fastlåst situation.  For vores arbejde betyder det, at vi ikke kan søge om økonomiske midler til projekter i El Salvador og begrænses til kun at kunne lave projekter med oprindelige folk i Guatemala. Dette ser vi som en hindring for den kamp for social retfærdighed og ligeværd som er en del af den vision og det mål MAK arbejder for.

De fattigste folk bor ikke længere i de fattigste lande. Det er derfor vigtigt for MAK, at der ikke kun er fokus på fattigdomsbekæmpelse, men også på at bekæmpe ulighed.

I Danmark har MAK været en del af en bevægelse der sætter fokus på bankers uetiske investeringer. Her ser vi positivt på at flere borgere i Danmark vælger en etisk forsvarlig bank.

 

Bæredygtig retfærdig udvikling

Overordnet er det vores opfattelse i MAK, at det går i den forkerte retning i forhold til en bæredygtig retfærdig udvikling i Mellemamerika. Der er ingen tvivl om, at projekter lokalt gør en positiv forskel, men der er for mange faktorer der påvirker udviklingen nationalt, regionalt og lokalt til at Mellemamerika som helhed bevæger sig i en positiv retning.

De folkelige bevægelser har udviklet sig positivt idet de har øje for, at det ikke er nok at arbejde med de nære problemstillinger. Disse nære problemstillinger er bundet op på en række overordnede politiske og globale problemstillinger som de nu er bevidste om. Samtidigt er de folkelige bevægelser opmærksomme på at få dygtige og nye kræfter ind, der kan understøtte udviklingen af deres organisationer og deres arbejde.

Udfordringer for de folkelige bevægelser er, at de arbejder i et dybt politiseret og til tider desværre gennemkorrupt system, som de er nødt til at "samarbejde" med og arbejde indenfor.

De folkelige bevægelser er i opposition (med undtagelse af Nicaragua, hvor de er regeringsbærende, hvilket i sig selv er et dilemma for MAKs arbejde), men er samtidig nødt til at arbejde med systemet for at opnå resultater for deres medlemmer og de interesser de repræsenterer.

Vi i MAK er derfor opmærksomme på at understøtte det brede billede af folkelige bevægelser i Mellemamerika og støtte, at der er forskellige strategier og veje til at opnå et fælles mål om selvbestemmelse og retfærdig bæredygtig udvikling. MAK har her fokus på vigtigheden af et mangfoldigt civilsamfund.

Vi ønsker at bevare det langsigtede perspektiv og være opmærksomme på at balancere de konkrete resultater og støtte til langsigtede og bæredygtige bevægelser.

 

Udemokratiske magthavere og udefrakommende magter

I Mellemamerika er de demokratiske forandringer, der blev opbygget med Verdensbankens hjælp og under dets politik i 90erne, nu skygger af sig selv.

I El Salvador, Guatemala og Honduras, med Honduras som det værste eksempel, undergraves staten og demokratiet af ikke-statslige aktører - især i den globale narkoøkonomi og de stærke erhvervsinteresser, der er organiseret omkring denne. Vold i dagligdagen er i mange situationer i stigende grad den måde konflikter løses på. Når befolkningen ikke kan gå til politiet, bliver de nødt til at tage sagen i egen hånd. Dog ser vi heldigvis folkelige bevægelser kæmpe imod denne tendens, som for eksempel bondebevægelsen CONIC i Guatemala, der styrker deres interne demokrati og sammenhængskraft som fortalere for folkelige interesser.

I Nicaragua førte den folkelige utilfredshed med liberal politik i 2007 venstrefløjen til magten. Vi ser i Nicaragua de positive effekter af dette magtskifte. Mange fattige mennesker får gavn af regeringens fattigdomsbekæmpelsesprogrammer. Men vi ser samtidig en tungtvejende negativ udvikling. Daniel Ortega-regeringen i Nicaragua undergraver aktivt demokratiet både formelt og uformelt. Fattiges adgang til regeringsprogrammer er ofte betinget af politisk tilhørsforhold. Vi ser derfor, at det er partimyndigheden der fordeler de statsfinansierede programmer og lån, og at folkebevægelser har meget lidt indflydelse på denne fordeling. De må i stedet indordne sig under regeringspartiet. Indordningen under staten betyder at man ikke tør kritisere staten, og også internt i de folkelige bevægelser tør mange ikke give udtryk for en holdning, som går imod regeringen og regeringens linje.

Der er således i Nicaragua et paradoks imellem, de ændringer vi ønsker skal ske i Mellemamerika og opretholdelsen af demokratiske strukturer. MAK må derfor være opmærksomme på, i hvilken udstrækning og på hvilken måde vi kan støtte udviklingen i de mellemamerikanske lande. Vores opmærksomhed er derfor også på om samme paradoks opstår i andre lande.

MAK kan modvirke disse tendenser ved at støtte kapacitetsopbygningen i de folkelige bevægelser, der arbejder for folks lige muligheder og medbestemmelse i solidaritet med den fattige flertalsbefolkning. MAK arbejder derfor aktivt for at styrke medlemsdemokrati og demokratisk interessevaretagelse i folkelige bevægelser i Nicaragua, Guatemala og Honduras. Det, mener vi, er den bedste måde vi kan  være med til at kæmpe for demokratiet i Mellemamerika i dag.

 

Ligeværd, medbestemmelse og mangfoldighed

Vi ser i MAK at der i de folkebevægelser vi arbejder sammen med sker en inklusion af unge. Tillige at der er et eksplicit fokus hos flere af vores partnerorganisationer på inklusion af unge og kvinder.  Vi ser et større aktivitetsniveau og medindflydelse blandt kvinder i vores projekter. Samtidig ser vi at unge kvinder selv tager kritisk stilling. Vi oplever i denne forbindelse på vores brigaderejser at flere kvinder tager initiativ til konstruktiv parterapi.

Denne udvikling mener vi i høj grad er en positiv udvikling, og vi kan hos vores partnerorganisationer og blandt deres medlemmer se, hvordan særligt inklusion af de unge i det solidariske arbejde gør en stor forskel. Både i Jinotega og Matagalpa i Nicaragua ser vi at unge bønder tager ansvar i kooperativbevægelsen, og at vores partnerorganisationer UNAC og ATC giver dem plads.

 

Afslutning

I MAK ønsker vi at forholde os til den foranderlige virkelighed vi ser Mellemamerika, og vi sørger i så høj grad som muligt at tilpasse vores arbejde til denne virkelighed. Vi må derfor konstant undergå en løbende proces, hvor vi anfægter vores strategier og tager dem til revision.

Vi har i MAK derfor valgt at stille os selv følgende spørgsmål, for på den måde at guide vores arbejde på baggrund af ovenstående forståelse af den virkelighed vi arbejder i:

Er vores støtte med til at skabe uafhængige dygtige og agerende bæredygtige civilsamfundsorganisationer i Mellemamerika?

Hvordan kan vi i Danmark støtte op omkring det arbejde der er i Mellemamerika og sørge for at understøtte det på bedste vis? Hvad kalder det på af handling her hos os? Hvordan kan vi blive skarpere på det?

Kan der være en omvendt proportionalitet mellem retfærdig bæredygtig udvikling og demokrati? Jævnfør situationen i Nicaragua som beskrevet ovenfor.

Er der modeller til bæredygtig udvikling som vi kan samle, beskrive og synliggøre?

(Sidst revideret april 2014).