Organisation

Mellemamerika Komitéen er en solidaritetsorganisation med en ’flad’ struktur. Det betyder, at vores baggrundsgrupper er organisationens rygrad, og at grupperne arbejder selvstændigt.

I MAK sætter vi en ære i, at vores struktur giver medlemmerne maksimal indflydelse. Vi har derfor organiseret os i en såkaldt flad struktur, hvor arbejdet udføres af frivillige kræfter.

Baggrundsgrupperne er Mellemamerika Komitéens rygrad

Vores projektarbejde foregår i MAK’s mange baggrundsgrupper. De er organisationens rygrad. De enkelte baggrundsgrupper har autonomi og har dermed selv ansvaret for deres projekter.

Baggrundsgrupperne har projekter i Honduras, Guatemala og Nicaragua.

Vi tager de vigtigste beslutninger på landsmødet

En gang om året afholder vi landsmøde for alle medlemmer. Det er her vi tager de vigtigste beslutninger og vælger repræsentanter til ’forretningsudvalget’ (FU).

FU varetager den overordnede koordinering af vores arbejde. Alle medlemmer kan stille op og være med til at vælge FU’s repræsentanter.