Seniorbrigaden

Nicaragua

Hovedstad: Managua

Officielle sprog: Spansk

Indbyggertal: 6 mio

Regeringsparti: FSLN (Sandinisterne)

Vi har i siden 80'erne sendt brigader  afsted til Nicaragua, som indtil nu været har målrettet mod en yngre målgruppe, men efter efterspørgsel har vi nu også udformet en rejse for seniorer. Vi har ikke nogen nedre eller øvre aldersgrænse. 

I 1980´erne startede Nicaragua-komiteen med at organisere brigader af danskere, der byggede skoler og kulturhuse og hjalp med kaffehøsten. Brigaden viste på den måde folket deres internationale solidaritet med Sandinisterne og kampen mod de USA-støttede kontraer. Selvom Sandinisterne og Ortega ikke lever op til den vision som det bedste alternativ i samfundsopbygning, så er der fortsat mange folkelige bevægelser i Nicaragua, og deres stædige indsats er stadig værd at støtte.

Nicaraguas hovedstad, Managua, er det første man møder når flyet lander. En forvirrende, glohed og ustruktureret by fyldt med liv, gadehandlere og overfyldte busser. McDonalds overfor små gadeboder, internetcafeer ved siden af markeder og solbrillesælgere og ivrige taxachauffører i lange rækker uden for det store shopping centre. 

På din rejse gennem rejse gennem landet møder du de hårdtarbejdende og energiglade nicaraguanere, som samtidig er meget rolige og afslappede. Du vil på din rejse opleve de store forskelle mellem land og by både kulturelt og poltisk. At tage på brigade er en unik rejseform, hvor du sammen med andre arbejder frivilligt på projekter og bor lokalt hos nicaraguanske familier (selvvalgt).

Som brigadist oplever du det nicaraguanske liv på nærmeste hold – både på landet og i byen. Dette sker alt imens du flytter dine egne grænser i mødet med et nyt og kontrastfyldt land. Du møder et andet sprog, oplever nye måder at gøre tingene på, spiser anderledes mad og får ikke mindst en ny vinkel på verden. At være brigadist betyder, at du kommer helt tæt på og får øjenkontakt med de mennesker du møder.