Grønt Guld

I 2013 var MAK-Aarhus med på Sustain Festival med aktiviteten "Grønt Guld"

Læs om aktiviteten her.

Guldminedriftens fatale konsekvenser i Mellemamerika

Det canadiskejede firma Cold Corp har i flere år brugt meget giftige og miljøskadelige kemikalier til udvindingen af guld fra deres guldminer i Guatemala og Honduras. Dette har haft og har stadig alvorlige konsekvenser for natur, mennesker og dyr. Guldminekraterne bliver større og større, jorden kan ikke længere dyrkes, drikkevandet forurenes, den lokale befolkning bliver syge, mister deres hår, får slemme sår samt luftvejs- og lungeproblemer. Cold Corp fralægger sig imidlertid alt ansvar.

Guldvaskerstand på Sustainability-festival

Med ovenstående i fokus besluttede MAK-Aarhus som opfølgning på et tidligere MAK-projekt fra 2010 om grønt guld og gulminedrift i Marlin-minen i Guatemala at tage problemstillingen op igen til Sustainability-festivalen d. 12. og 13. april 2013. Til denne anledning byggede vi et papmache-landskab med en frodig natur, store bjerge, blå floder og små landsbyer. Ved siden af landskabet placerede vi en hjemmelavet ”guldmine”, der skulle forestille at ligge i landskabet. Denne bestod (ligesom i den typiske romantiske forestilling) af et kar med sand, vand og guldstykker. Nu skulle børn og barnlige sjæle have lov til at vaske guld, mens de samtidig blev oplyst om sandheden om vore dages guldminedrift.

Et etisk valg 

Det var nu op til den enkelte at beslutte om det guld, han/hun havde ”udvundet” fra guldvaskeminen, skulle indløses til en Toms chokoladeguldbar. Dette svarede til, at man havde udvundet guld på samme måde som Cold Corp gør det i virkeligheden. Altså ville det få konsekvenser for lokalområdet omkring minen. For at illustrere dette, så selv børnene kunne forstå det, fjernede vi dele af og forurenede papmache-landskabet en lille smule, for hver gang en person valgte at indløse sit guld til en chokoladeguldbar. I stedet for at vælge chokoladebaren kunne man donere guldet tilbage til landskabet og derved opretholde tilstanden.  Det var nu op til den enkelte at vælge mellem det uetiske (guld/chokolade) og det etiske (donation). Dette var ikke nødvendigvis let!

Samvittigheden råder

Ca. 170 personer vaskede guld på vores stand til Sustainability-festivalen. Om fredagen, den første dag, havde ca. 45 vasket guld, og kun 10 heraf valgte at donere deres guld til landskabet, mens resten guffede sig ufortrødent gennem den lækre chokolade. Dagen efter var det omvendt. Efterhånden som gulminedriftens konsekvenser for landskabet blev tydeligere og tydeligere, desto mere vi forurenede det, kunne folk bedre forstå alvoren af problemet. Vandet var nu fuld af cyanid, bjerge var fjernet, minens krater var blevet større, og et par enkelte landsbybeboere var døde. Langt størstedelen valgte nu i stedet at donere deres guld tilbage til opretholdelse af landskabet.

Det svære valg og dilemma

Ved at henvende sig til børnene med guldvaskerminen fik vi også kontakt til forældrene, som viste stor begejstring for projektet. Udover de 170 guldvaskere nåede budskabet ud til omkring det firdobbelte, hvis ikke mere. Forældrenes reaktioner på, at vi også stillede børnene overfor det etiske dilemma, var meget forskellige. Mens nogle syntes, det var for meget, at børnene skulle tage stilling, syntes andre, at det var en fantastisk idé. Mange forældre tog selv en snak med deres børn om problematikken. Nogle af dem ville gerne påvirke deres børn til at tage det etisk rigtige valg, mens andre lod det være helt op til barnet.

Samvittigheden nager

Engagementet var rigtig stort fra både børn og voksne. Flere vendte tilbage til vores stand, enten for at se udviklingen (vi tog løbende billeder, som kunne ses fra en projekter) eller for at grave efter mere guld. Dilemmaet satte spor hos mange af de børn, der i første omgang havde valgt chokoladen. De kom ofte tilbage for at gøre bod på deres uetiske handling ved at grave efter mere guld til donation i stedet.  Dette viste tydligt, hvilken effekt de synlige konsekvenser for landskabet havde og fik på børnene, men også mange voksne blev påvirket af det, vi kunne vise og oplyse dem om. Eftersom guldminedrift kan ses fra et globalt perspektiv, kunne alle relatere til det.

Hvad gør man så, når man skal handle guld?

Det var meget forskelligt om folk vidste noget om guldminedrift i forvejen, men vores budskab kom tydeligt frem gennem det visuelle - landskabet der ændrede sig, når chokoladeguldbaren blev valgt fremfor donation, og billederne, der viste udviklingen. Vi forklarede folk, at når man køber guld fra en guldhandler, kan man ikke vide sig sikker på, hvor guldet kommer fra, da det ikke registreres nogen steder, og der ingen mærkning findes. Vil man være sikker på, at det guld, man køber, blot er en smule bæredygtigt, er det bedste alternativ genbrugsguld, som ikke skal igennem udvindingsprocessen én gang til. Derudover er ”fairtrade-guld” under opsejling, men det er stadig i sine indledende faser, så genbrugsguld er det bedste alternativ – altså Indtil verden får bugt med firmaer som Cold Corp og deres miljøskadelige guldudvindingsmetoder!

Alt i alt var gulvaskerprojektet en succes og kan sagtens genbruges ved andre lejligheder!